Bruschetta

Opskrift af Lorang&Co, foto Lene Samsø

Snack/forret til 4-6

Bruschetta er altid en nem måde at starte et måltid på. Eller bare til at sætte på bordet en dag i solskin, når I mangler en skøn snack. Prøv med de tynde strimler af squash. De giver ekstra knas og er smukke og sunde.

Rosmarinolien gør det hele friskt og nemt!

 

1 squash

rosmarinolie

citronsaft

4-5 modne tomater

salt

1 godt flute

rosmarinolie

1 fed hvidløg

lidt god eddike

lidt plukket oregano

salt og peber

 

Skær squashen i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Vend dem med lidt rosmarinolie og citronsaft.

Skær en tomat i kvarte og skær resten i tern. Vend dem med en smule olivenolie og salt.

Skær brødet i skiver, dryp det med lidt rosmarinolie og grill det på den varme grill. Gnid det grillede brød med hvidløg og de kvarte tomater og krydr det med salt. Anret brødene på et fad og top med squash, tomater, lidt eddike, oregano, salt og peber.

Servér straks.

 

TIP: brug gerne smukke, farvede tomater. Det giver et lækkert rustikt look.