Du kan lynhurtigt trylle denne enkle ret frem - og den smager fantastisk!  

DET SKAL DU BRUGE
• Grønne asparges (hvide kan også bruges) 
• Olivenolie
• Baby spinat
Parmesanost
• Æg - kogt smilende (6 min.) og skåret i kvarte 
• Diverse urter efter eget valg

CÆSAR TRØFFEL DRESSING
• 2 "gode" spsk trøffelmayonnaise
• En sjat mælk, plantemælk eller vand
• Peber fra kværn
• Et par dryp hvid balsamico
• Et par dryp Engelsk Sauce
• 1 spsk kapers i olie, groft hakket
• 1 dl reven parmesanost
Alt røres sammen.

SÅDAN GØR DU
Skyl de grønne asparges og bræk den nederste del af stilken. Dup dem tørre i et viskestykke. Halver aspargesene på den lange led. Grill dem, med skærefladen nedad, enten på en rygende varm grillpande eller på havegrillen. Pas på - der skal grilles til brune striber, men aspargesene må ikke branke og blive bløde og slatne. Vend de grillede asparges med lidt olivenolie når de er grillet færdige.

SERVERING
Læg et lag baby spinat på et serveringsfad. Læg de grillede asparges ovenpå og dryp med hvid balsamico. Dryp med Cæsar trøffeldressing og fordel æggene på fadet. Kværn sort peber udover og top anretningen med lidt forskellige urter og reven parmesanost.

Buon appetito!

RELATEREDE SPECIALITETER

Parmesan Trøffelmayonaise Ekstra Jomfruolivenolie Hvid Balsamico