Tema: Julekonfekt / spiselige gaver

HAVREGRYNSKUGLER MED NOCCIOLATA

Nu er det snart december. Jeg tror at de fleste kender til og har prøvet at lave havregrynskugler. Det er så hyggeligt at lave julekonfekt sammen med børnene. Havregrynskugler er så nemt, at alle kan være med. De klassiske havregrynskugler hører sig til i julekonfektskålen hjemme hos os – ingen tvivl om det. Og der skal ikke spares på smør, havregryn eller kakao. Jeg har eksperimenteret med at tilsætte Mamas lækre hasselnødde-chokolade smørepålæg og det bliver de klassiske havregrynskugler kun endnu bedre af. Havregrynskuglerne kan rulles i forskelligt slags pynt – det er op til dig hvad du har lyst til.

Tid: 5 minutter
Tilberedningstid: 15 minutter  
Samlet tid: 20 minutter 

• 75 gr blødt smør  
• 75 gr flormelis   
• 175 gr havregryn finvalsede 
• 25 gr kakaopulver  
• 1 tsk vaniljepulver 
• 1 tsk Lakridspulver – kan udelades
• 3 spsk espresso let afkølet – meget gerne Since 1939, Made by Mama 
• 3 spsk Nocciolata / hasselnødde-chokolade smørepålæg, Made by Mama 

PYNT
Frit valg: Hakkede mandler, kokosmel, lakridspulver, sesamfrø, havregryn, kokosmel eller diverse krymmel. 

Alt røres sammen i en røreskål til en sammenhængende masse. Smag evt. til og sæt skålen på køl. Dette gøres i god tid. Det er meget nemmere at arbejde med massen når den er helt kold. Gør det valgte drys klar på bagepapir. Brug en teske til at tage små hapser af massen og tril disse til kugler i hånden. Tril efterfølgende kuglerne i det valgte drys og stil dem på køl indtil til de skal spises. De kan også fryses ned, og serveres frosne. De tør hurtigt op, og de smager skønt iskolde. 

TIP
Brug evt. foodprocessor eller røremaskine til at mixe ingredienserne.