Løgkompot er en dejlig ting at have lavet klar, opbevaret på et sylteglas i køleskabet. Kompotten smager skønt i en hotdog, men også på smørrebrød, fx på roastbeef eller som tilbehør til en bøf eller kotelet.


LØGKOMPOT - DET SKAL DU BRUGE
Olivenolie
30 gram smør
6 store løg
3 dl mørkt øl
110 gram sukker
1/2 dl mørk balsamico
1 laurbærblad - kan udelades
Salt / peber fra kværn


SÅDAN GØR DU
Flæk et hjemmebagt- eller købt pølsebrød. Smør indersiden med sennep og læg din yndlingspølse i brødet. Jeg har brugt en italiensk salsiccia pølse. Top med løgkompot og måske et par skiver syltede eller rå agurker. Pynt med friske urter fx timian, purløg og persille.

Pil og halver løgene. Skær de halve løg i tynde både. Svits løgene i olie og smør. Løgene må endelig ikke brune, de skal klares. Tilsæt øl, sukker, laurbærblad og mørk balsamico. Lad kompotten simre i ca. 15 minutter, eller til cremet kompot - konsistens. Smag til med salt og peber efter ønske. Juster evt. også smagen med en lille ekstra sjat mørk balsamico. Kan opbevares på et tætsluttende glas i køkeskabet i 1 uge.