Dagens ret er inspireret af den britisk-israelske stjernekok Yotam Ottolenghi.

Han har stor succes i hele verden med hans mange utroligt lækre mellemøstlige retter formidlet i utallige gode kogebøger. Han er en af tidens mest talentfulde kokke og madskribenter og hjemme hos os, elsker vi hans grøntsags-baserede opskrifter. Det er ham, der har introduceret mig til den mellemøstlige friskost, Labneh, der er super nem og enkel at lave selv.

Labneh kan bruges som tilbehør til grillede grøntsager, kan smøres i sandwich eller bruges som dip til alt fra grøntsager til brød og kiks.

Labneh er en såkaldt friskost fremstillet ved, at man dræner yoghurt for vallen. Men det behøver du ikke gå i gang med – jeg bruger den tykke lækre græsk yoghurt, på 10%, den fungerer perfekt som Labneh.

Opskriften passer til et stort fad på fx en fælles buffet. Eller til 6 mindre portioner, som en lille forret.

DET SKAL DU BRUGE

LABNEH

TOPPING

  • 2 faste zucchini
  • salt
  • 1 dl granatæble kerner
  • 1 lille rød chili / i tynde ringe
  • krydderurter

 

DRESSING

SÅDAN GØR DU

Rør yoghurten cremet med citronolien. Smag til med salt og lidt peber.

Skær zucchinierne i skiver på ca. 1 cm i tykkelsen. Læg skiverne i ét lag på et fad og drys let med salt. Lad dem trække op til 30 min. Dup skiverne tørre med køkkenrulle. Og grill dem på begge sider på havegrillen eller på en grillpande i køkkenet.

DRESSING

Lav dressingen - gerne i god tid. Den har kun godt af at trække fra fx dagen før.

Kom olie, pesto krydderi, let knuste hasselnødder og smør i en lille gryde. Lad det lige akkurat bruse op. Sluk for varmen og fjern gryden med det samme. Urterne skal varmes op - kke brændes af. Rør de to slags balsamico og honning i dressingen. Smag til med 1 nip salt.

ANRETNING

Smør labneh ud på et serveringsfad. Eller på 6 små tallerkener. Fordel de grillede zucchini skiver over. Dryp den kolde dressing ud over anretningen. Pynt med granatæblekerner, chili og krydderurter efter eget valg.