Har du prøvet at servere lammekoteletter? Det er nemt at lave, smager skønt og alle, der ikke bryder sig om lam kan garanteret lide de her små lækre ”Lollipops”. Skaftet på koteletterne er skrabet fri for fedt og sener og det fine kød der sidder tilbage på skaftet, smager virkeligt godt til en let forårsmiddag. Det er marinaden der gør den helt store forskel på resultatet. Start dagen før, brug vores populære pasta krydderi og citronolie og lad koteletterne marinere natten over. Så er de er klar til at blive grillet næste dag!

Koteletterne tilberedes hurtigt og nemt på en grillpande i køkkenet (eller ude i det fri på havegrillen) De skal kun have ganske kort tid på hver side og så er de klar til servering.

4 personer
2 – 3 små lammekoteletter på skaft pr. person 
Køb evt en hel lammekrone og skær den ud til koteletter. Eller gå til din lokale slagter og bestil det antal koteletter du skal bruge.

MARINADE
• 1 dl Ekstra Jomfru Olivenolie, Made by Mama 
• 2 spsk Pasta krydderi, Made by Mama 
• 2 spsk Hvid Balsamico, Made by Mama
• 1/2 dl Cognac
• 2 – 3 stilke frisk rosmarin
• 1/2 citron – skallen i strimler
• 1 tsk salt
• Peber fra kværn
• 1 citron i både

TIP: Dryp lidt af vores økologiske rosmarinolie over til sidst for at sætte prikken over i'et.


DAGEN FØR SERVERINGEN.
Rør marinaden sammen og lad den trække lidt på køkkenbordet. Skrab evt. benet/skafterne på koteletterne fri for fedt og sener med en skarp kniv. Det kan slagteren evt. gøre for dig. Læg koteletterne tæt, på et fad med lidt dybde, eller kom dem i en dobbelt frysepose sammen med rosmarin og citronskal. Hæld marinaden over kødet. Dæk fadet til med husholdningsfilm og sæt det på køl - minimum i 2 timer men meget gerne til næste dag. Vend koteletterne et par gange undervejs. Eller ryst, vend og drej posen et par gange

NÆSTE DAG

SALSA PICANTE MED OLIVEN, PERSILLE OG PISTACIENØDDER.
Lækkert tilbehør til koteletterne – gør den klar dagen før.

• 1 glas miksede oliven i chili olie, Made by Mama (brug kun de store grønne oliven)
• Olivenolien fra olivenglasset
• 2 spsk grønne usaltede pistacienødder
• 3 store stilke bredbladet persille – brug også stilkene
Citronolie, Made by Mama
Hvid balsamico, Made by Mama
• Peber

SÅDAN GØR DU
Skær kødet af de grønne oliven med en lille spids urtekniv og hak kødet groft på et bræt. Hak også pistacienødderne og persillen groft. Kom oliven, persille og pistacienødderne op i en skål og rør det hele sammen med lidt af olien fra olivenglasset. Det er en picante/chili olie, og den er stærk! Smag til og vurdér hvor ”hot” du ønsker salsaen! Spæd op med citronolie og et par dryp hvid Balsamico, og måske en anelse friskkværnet peber. Pas på med at salte for meget, da oliven er salt i sig selv. Du bestemmer hvor flydende du ønsker salsaen - ved at tilføre mere eller mindre olie.

Hæld marinaden fra koteletterne, kassér den! Dup koteletterne let af med et stykke køkkenrulle. Grill koteletterne på en varm grill pande, eller på havegrillen. De skal KUN grilles ganske kort tid, omkring 1 minut, på begge sider. Kødet skal være svagt rosa.

Servér koteletterne på et opvarmet fad, med oliven-salsaen fordelt henover. Serveres sammen med saltbagte kartofler i et fad ved siden af. Slå hul på salttoppen ved bordet og ”fisk” kartoflerne op af saltet. Opskriften på saltbagte kartofler ligger også på vores hjemmeside. Husk en citronbåd på hver tallerken.

GODT AT VIDE 
Der er tørret hvidløg i pasta blandingen der udvikler sig på en delikat måde, under marineringen.
En salat med forårets spæde grønne blade og fx ruccola, vendt med mørk Balsamico og olivenolie passer godt til retten. Til dem der savner sovs/sauce, kan Made by Mamas tomatsauce på glas anbefales. Den kan hurtigt lunes og serveres til.