Børnenes favorit, pasta alla bolognese, er kendt verden over, og retten er, på trods af sit italienske ophav, gået hen og blevet en dansk nationalret. Retten stammer fra byen Bologna i regionen Emilia Romagna. Italienerne gør meget for at værne om deres klassikere, og grunden til at de bruger den brede Pappardelle i den klassiske ret er, at sovsen hænger bedre ved. Det tager lang tid at lave en ragu, men den er det hele værd…

Opskrift:
3 spsk god olivenolie
2 fed hvidløg fint hakket
1 stort løg fint hakket
1 rød chili fint hakket
400 gr hakket oksekød (der kan bruges halvt oksekød og halvt svinekød)
150 gr pancetta
1 lille ds tomatkoncentrat
2 gulerødder fint hakket
1 stilk bladselleri fint hakket
½ bundt persille fint hakket
1/2 glas rødvin
2 ds flåede tomater
1-2 spsk god mørk balsamico
Salt og peber

Sådan gør du:
Kom olie i en høj pande og svits hvidløg, løg og chili. Kom dernæst kødet og pancetta ved og svits. Tilsæt tomatkoncentrat og drej rundt i 30 sek. og tilsæt så gulerødder, bladselleri og persille og drej rundt. Derefter tilsættes rødvin, lad vinen koge ind i 3 min. Tilsæt de flåede tomater, og lad raguen koge i mindst to timer. Jo længere jo bedre. Smag til med balsamico, slat og peber.
Buon appetito!