En klassiker i det italienske køkken og en af mine børns favoritter. Den er enkel at lave og tager kun den tid det tager at koge pastaen. Brug en god olie og en god pasta – Made by Mama har et rigtig godt bud på begge dele.


Du skal bruge:

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • 600 g henkogte eller flåede tomater
  • Frisk basilikumblade
  • et nip salt, peber, chili flager og sukker.

 

Se fremgangsmåden i filmen. Sæt vand over til pastaen. Kom olie på en pande sammen med hvidløg og chiliflager. Lad dem afgive smag og kom tomaterne ved sammen med basilikumblade. Lad det koge sammen i få minutter og smag til med salt, sukker og peber.

Når pastaen er al dente, vendes den med tomatsovsen.  

 

Anret i et smuk fad og drys med lidt frisk basilikum.