Denne pastaret er genial, når børnene inviterer venner med hjem på middag, da den altid vækker begejstring og er mixet sammen på 10 minutter. Derudover er alle ingredienserne en del af mit basiskøkken – så jeg har altid en god ret lige ved hånden.

DET SKAL DU BRUGE
 4 pers


SÅDAN GØR DU
Sæt en stor gryde vand over. Når det koger saltes det, og pastaen kommes i. Rør jævnligt rundt, så pastaen ikke klistrer fast. Tag skålen, som du gerne vil anrette pastaretten i, frem. Heri kommer du pastakrydderi og dækker det med olie – enten ekstra jomfruolivenolie, citronolie eller en kombination. Rør rundt til du er sikker på, at alt krydderiet er blandet op i olien. Blandingen skal nu stå og trække, mens pastaen koger færdig. Når pastaen er al dente, hældes vandet fra i et dørslag. Det er vigtigt, at du ikke ryster alt vandet ud af pastaen. Så snart du har hældt pastaen op i dørslaget, kommer du den direkte op til din krydderolie. Den ”våde” pasta er med til, at bløde de tørrede krydderier op, så de bedre lægger sig omkring pastaen. Top til sidst pastaretten med citronolie/olivenolie, parmesan og hvis du har, så også friske små tomater.