Pasta i citronsauce er en dejlig frisk forårsret. Spis den alene som en lille forret, eller server pasta med citronsauce til lammekoteletter, et stykke stegt fisk eller kylling. Gør alt parat og lav retten lige før den skal spises.

DET SKAL DU BRUGE
4 personer / forret eller som tilbehør

• 400 gram pasta trenette, Made by Mama
• 1 citron øko str. M – fintreven skal og saft
• 1 spsk pasta krydderimix, Made by Mama
• 125 gram friskrevet parmesan, Made by Mama
• 1 dl citronolie, Made by Mama
• 1 spsk let knust rosa peberkorn - kan udelades
• 1 nip salt
• lidt frisk kværnet peber

PYNT
Citronolie, Made by Mama
• Friske krydderurter
• Rosa peber

SÅDAN GØR DU
Sæt en stor gryde vand over, tilsæt 2 spsk groft salt og kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Kom kogende vand i de tallerkener, der skal bruges til at servere pastaretten i, så de ikke tager al varmen ud af den færdige pastaret.
Skallen af citronen rives fint og saften presses. Fjern kernerne. I en stor skål blandes pastakrydderi, olie, citron- skal og saft og den fintrevne parmesanost. Saucen smages til med lidt salt og peber. Tilsæt evt. let knust rosa peberkorn – den smager skønt i denne ret. Pas på med at salte for meget – parmesanosten er salt i sig selv. Pastaen koges og drænes for vand. Gem lidt af kogevandet. Start med at blande et par spsk af kogevand i citron / oste blandingen. Vend hurtigt den varme pasta i ”saucen”. Vend rundt til al pasta er dækket. Tilsæt evt lidt mere af kogevandet.

HUSK
Pasta med citronsauce skal serveres med det samme i de opvarmede, gerne dybe, tallerkener.
Dryp lidt citronolie over retten og top evt. med lidt knust rosa peberkorn og friske krydderurter.

TIP
Ønsker du citronsaucen lidt mere afrundet og cremet, kan der tilsættes en lille klat smør, eller en smule piskefløde til saucen. Men sig det endelig ikke til en italiener!