Pizza er uformel hyggemad hjemme hos os – både når vi kun er os selv, og når vi har gæster.

Med denne økologiske pizza melblanding skal jeg kun måle vandet af, og derfor tager det ingen tid at lave dejen. Melet er økologisk og udvalgt pga. sin høje kvalitet. Melets sammensætning giver den fine hæveevne som betyder, at dejen får den rette balance mellem styrke og elasticitet.

Alle kan være med til at vælge fyld og lave deres egen yndlingspizza.

Pizza er et ikon for italiensk mad og er en ret, der bliver lavet med stor passion og kærlighed. Vi er stolte af at kunne præsentere Norden for endnu et enkelt, godt og smagfuldt produkt fra det italienske køkken.

Husk også, at et stykke pizza er genial i ungernes madpakke, nemt kan fryses ned og tages ud efter behov.


DET SKAL DU BRUGE
Økologisk Pizza Melblanding
eller
Økologisk Khorasan KAMUT® Pizza Melblanding
Tomatsauce
Pizza krydderi
Fyld efter eget valg
Vand


SÅ MEGET RÆKKER EN BLANDING TIL
Der går ca. 100 g melblanding til en pizza på 22-25 cm. i diameter. Så afhængig af hvilken mel du vælger, får du 4 eller 5 pizzaer ud af en pakke.


SÅDAN GØR DU
• Kom pizzamelet og det vedhæftede gær i en skål.
• Tilsæt 280 ml. lunken vand (230 ml. hvis du bruger Khorasan KAMUT® blandingen).
• Ælt i 5-10 min. indtil pizzadejen er glat og ensartet.
• Lad dejen hæve i cirka 1 ½ time et lunt sted, dækket med et fugtigt viskestykke eller husholdningsfilm.
• Ælt dejen igen, så den igen bliver glat og ensartet.
• Del dejen op i 5 boller og stil dem overdækket, til du skal i gang med at rulle ud.
• Tænd ovnen på højest mulige temperatur. Har du en bagesten, så læg den ind nu.
• Tag en bolle ad gangen, rul ud til en pizza, ca. 22-25 i diameter.
• Smør tomatsaucen på i et tyndt lag og fordel dine foretrukne ingredienser ovenpå.
• Sæt pizzaen i ovnen og bag dem 4-6 min. Hold øje, ovne bager meget forskelligt.
• Drys evt. med vores pizzakrydderi på de færdigbagte pizzaer og få den helt særlige smag, italienske pizzaer har.

Og så er der serveret. Buon appetito!

Husk - en pizza bliver bedre, når der ikke er for meget fyld på.