Denne reje roll er den perfekte showstopper fx som en stående forret, ved din sommergrill eller serveret som forret til en frokost i sommerlandet. Den er også lækker på picnicturen, vent dog med at fylde salaten i brødet til lige før de skal spises ude i det fri. Perfekt som natmad ved havefestens afslutning.
Du kender sikkert den klassiske Crab roll – et pølsebrød fyldt med krabbesalat. Eller en Toast Skagen eller svenskernes rejesalat spist med ristet brød til. Her kommer en ny up-dateret udgave af en roll, der er et miks af de to kendte retter: rejer vendt i trøffelmayonnaise fyldt i et lækkert pølsebrød.

DET SKAL DU BRUGE 

Til 4 personer

4 pølsebrød - gerne brioche pølsebrød.

DRESSING

 

FYLD

  • 1 spsk kapers – let hakket
  • 4 cornichons – finthakket
  • 1 forårsløg, kun det hvide - finthakket
  • 150 - 170 gram kogte rejer - efter eget valg

 

TOPPING

  • 1 lille hjertesalat i både
  • 1 rød chili – i tynde skiver
  • 4 små tomater - halveret
  • grønt top af 1 forårsløg – finthakket
  • cayennepeber

SÅDAN GØR DU

Rør dressingen sammen til cremet konsistens. Smag til. Vend fyldet i dressingen. Vent med rejerne til sidst.

Lun brioche pølsebrødene i ovnen eller på en brødrister. Skær to skrå snit, fra højre og venstre, ned midt i brødet og fjern den opståede trekant brød, så der bliver plads til fyldet.

Arranger salatbladene og top med rejesalaten. Pynt og server straks.