Lækker luksus på morgenbordet eller let frokostret. Evt. serveret sammen med et stykke røget laks og ristet brød.

Opskriften er til 2 personer.

1 spsk. trøffelsmør
15 små krydrede tomater i små tern
50 gram Mozzarellaost i små tern
4 store æg
salt
friskkværnet peber
1 stilk frisk oregano – kun bladene
1 spsk. trøffelsmør til anretning

Smelt trøffelsmørret på panden. Vend tomaterne i smørret og derpå mozzarellaost i få minutter. Pisk æg, salt og peber let sammen med en gaffel og hæld massen over på panden. Vend forsigtigt rundt. Sluk for panden og lad æggemassen stå og samle sig.

Anrettes gerne i en lidt dyb tallerken. Top med en ekstra klat trøffelsmør og drys med oregano blade. Andre krydderurter kan bruges efter smag og behag.