Super nem og delikat måde at tilberede nye kartofler på. Kartofler kan nemlig godt lide salt, da det fremkalder deres smag. Sæt dem i ovnen, kort før gæsterne sætter sig til bords.

4 personer – let forårs middag

• 4 små nye kartofler pr person  
• 500 gram groft køkkensalt
• 1 dl vand
• 2 spsk hvedemel  
• 1 god skvæt ekstra jomfruolivenolie, Made by Mama  
• 1 hvidløg halveret (kan udelades)  
• 2 stilke rosmarin  
• 2 laurbærblade  
• 1/2 citron's skal i strimler (kan dog udelades)  

TÆND FOR OVENEN PÅ 200 GRADER:
Skyl og skrub kartoflerne fri for jord og urenheder. De skal ikke skrabes! Bland salt, vand og mel til en grød. Smør et ovnfast fad godt med olivenolie, og kom kartoflerne, laurbærblade, hvidløg og rosmarinkviste ned i fadet. Vend rundt med hænderne og fordel saltblandingen ovenpå. Dæk alle kartofler godt med salt, også ned imellem ”revnerne”. 

Bag de nye kartofler i ca. 20 – 30 minutter. Sæt først minuturet på 15 minutter og stik en lille urtekniv ned igennem saltet og ned i en kartoffel. Mærk efter om den virker hård eller gennembagt. Kartoflerne skal være møre, men føles sprøde – altså ikke ”udkogte”. Kartoflerne skal bankes fri af saltskorpen med det samme de kommer ud af ovnen. De må ikke stå i fadet og vente på køkkenbordet, da de ellers bager videre i den varme saltdej, og vil blive 'over-møre'.

TIP
De halve bagte hvidløg smager skønt efter bagningen