Blid, blød og billig at lave. Og altid en succes hos både børn og voksne. Genial til sultne unger efter skoletid. Eventuelle rester kan spises næste dag - som madpakke mad.

4 portioner som hovedret

DET SKAL DU BRUGE

  • 300 gram spaghetti, Made By Mama
  • 1 stor gryde vand
  • 2 spsk salt
  • 4 snack peber – gerne i blandede farver
  • 1 god sjat olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 citron – skal og lidt saft
  • 2 dåser tun a ca120 gram, i olie eller vand – frit valg
  • 1 håndfuld persille – groft hakket
  • 1 håndfuld basilikum blade – groft hakket

TOPPING, KRYDDEROLIE

KRYDDEROLIE

Varm olien forsigtigt op og tilsæt krydderiblandingen. Lad det lige boble let op og tag derpå gryden af varmen. Dette kan med fordel gøres dagen før. Opbevares på patentflaske og bruges som topping på pastaretter og salater m.v.

PASTAEN

Kog spaghettien i rigeligt saltet vand, efter anvisningen på pakken, ca 9 minutter. Skyld og rens peberfrugterne, halvér dem og skær dem i strimler. Pil hvidløgene og skær dem i tynde skiver. Svits peberfrugterne i olie på en pande ved middel varme. Tilsæt hvidløg og reven af citronen. Brug gerne et juliennejern. Smag til med salt og peber fra kværn og et par dryp citronsaft.

Hæld vandet fra spaghettien.

Vend tunstykker, og olien fra de to dåser, i peberfrugtblandingen og kom derpå persille og basilikum med på panden. Vend nu hurtigt det hele rundt sammen med spaghettien.

Servér omgående, gerne i opvarmede dybe tallerkener.

Dryp evt med krydderurteolie og pynt med persille.