Italiensk fastfood når det er bedst! Risotto har ry for at være besværlig og tidskrævende, men er i virkeligheden en ret der kan røres sammen på under 30 minutter. På billedet har vi lavet den med ærter, mynte og citronolie, men er du i stedet til lækre svampe eller trøffel, putter du bare det i. Mulighederne er mange - men fremgangsmåden er den samme.

TIL 4 PERSONER SKAL DU BRUGE
2 store skalotteløg
1,5 liter grøntsags- eller kyllingefond
1 lille drys salt & peber
3 dl tør hvidvin
2 spsk. smør
1 citron (saften og den revede skal)
En god sjat olivenolie fra Made by Mama
300 g risottoris fra Made by Mama
80 g friskrevet parmesan fra Made by Mama

Sautér det finthakkede løg i olien til det har en klar farve. Må ikke blive brunt. Tilsæt risene, og lad dem sautere med i 1 minuts tid. Tilsæt hvidvin, og krydr med salt - ikke for meget, da både bouillon og parmesanost også salter.

Lad vinen koge ind. Skru ned for varmen så det kun lige simrer. Tilsæt nu bouillonen lidt ad gangen, mens du rører let rundt i risottoen. Lad risene suge næsten al bouillonen, før du igen hælder en skefuld i panden. Fortsæt på denne måde til risene er møre, men stadig har bid – ca. 15-20 minutter.

Fjern panden/gryden fra varmen, og rør en klat smør og fintrevet parmesan i risottoen. Bliver risottoen for fast, så tilsæt lidt mere bouillon. Risottoen skal være cremet. Smag til med salt, peber og citronsaft. Lad risottoen trække i 3-4 minutter under låg.

Buon Appetito!