Autentisk italiensk Tiramisu med et Made by Mama twist! Jeg kan jo ikke lade være med, lii at komme med mit bud på den lækre dessert.

Tiramisu stammer fra italiensk; venetiansk tiramesù, som betyder "saml mig op", "løft mig op", "kvik mig op" - og er dermed ment som en opkvikkende dessert.

KVIK MIG OP DESSERTEN.
Tiramisu er en espresso ”krydret” dessert fra Italien. Man skal bruge de aflange søde kager kaldet ladyfingers, der dyppes i kaffe og likør. Derpå lægges kagerne i lag med mascarpone creme og drysset med kakao pulver - lige inden serveringen. God kaffe og Nocciole er hemmeligheden bag min opskrift. Jeg havde et glas syltede Amarena kirsebær til overs fra julen. Dem brugte jeg i desserten, men det er ikke nødvendigt, elelr du kan bruge friske bær fx hindbær eller brombær.

ANTAL
4 store portioner anrettet i champagneskåle
Find dine champagne-skåle frem, og anret nytårs desserten i glassene. Du kan slevfølgelig bruge skåle eller vandglas. Endelig kan desserten også anrettes i er fad, helt klassisk. Men glassene på stilk, hæver anretningen til skyerne.

Forberedelse 10 minutter
Samlet tid: 15 minutter
Nedkøling: 8 timer

DET SKAL DU BRUGE
• 2 dl nybrygget stærk sort kaffe (nedkølet)
• 4 spsk Marsala eller Amaretto
• 1 tsk sukker 
• 2 store æg, delt i blommer og hvider i 2 skåle 
• 25 gram sukker 
• 250 gram mascarpone - stuetemperatur 
• 2 spsk Nocciole - stuetemperatur
• 12 + 12 Amarena kirsebær (kan evt. udelades) 
• 8 ladyfingers
• Kakao pulver af god kvalitet
• Pynteguld (kan udelades)

SÅDAN GØR DU
Bland kaffen med vinen og 1 tsk sukker; sæt til side for at afkøle. Pisk æggehviderne stive og sæt til side. Pisk æggeblommerne og sukkeret hvidt med det samme piskeris. Vend Nocciole og derefter mascarpone i massen, og bland forsigtigt indtil blandingen er glat og cremet. Fold forsigtigt æggehviderne ind cremen til sidst.

Kom 3 Amarena kirsebær i bunden af hvert glas.

Halver ladyfingers kagerne og dyp hvert stykke hurtigt i kaffeblandingen for at suge lidt af væsken op. Læg 2 halve stykker i bunden af hvert glas, ovenpå kirsebærrene. Fordel halvdelen af mascarpone cremen henover. Læg 2 halve ladyfingers ovenpå cremen, også dyppet i kaffeblandingen. Top op med resten af cremen. Sæt glassene på køl i mindst 2 timer, dog helst natten over, inden serveringen.

Sæt glassene fx på en bageplade, og drys kakaopulver henover. Pynt med Amarena kirsebær midt på hvert glas, og drys med guld flager. Nu er Tiramisu desserten klar til servering. 

TIP 
Man kan selvfølgelig sagtens lave desserten som en hel kage i en form eller bradepande, med høj kant, i stedet, i så fald vil jeg bruge en på form ca. 20 X 20 cm.